Nyheder – April 2002

 

2002

2001

2000

 

- januar - marts

december - oktoberjuliaprilmarts - januar

- oktober

 

Rejsebreve

 

Følg med i vores rejsebreve fra nedenstående skibe: 

 

Brigantinen Søren Larsen

Fuldriggeren Stad Amsterdam

Skonnerten Freia

Brigantinen EotW

Rejsebrev 6 – 29.03.02

Nyt!

Rejsebrev 5 – 13.02.02

Rejsebrev 4 – 23.01.02

Rejsebrev 3 – 28.12.01 Rejsebrev 2 – 19.12.01

Rejsebrev 1 – 11.12.01

Rejsebrev 3 – 11.03.02

Nyt!

Rejsebrev 2 – 11.02.02

Rejsebrev 1 – 16.01.02

 

Rejsebrev 1 – 06.03.02

Nyt!

Rejsebrev 1 – 28.03.02

Nyt!

 

Se nærmere i nyhederne fra december 2001!

 

Passat

 

I Lübeck / Travemünde har nogle entusiaster længe haft en drøm, der går ud på at sende den store 4‑master PASSAT ud ad sejle igen. Den drøm er brast nu. De kommunale herrer, som sidder på skibet såvel som på pengepungen, har afvist idéen en gang for alle. Så PASSAT fortsætter sin otium som flydende vandrehjem, sejlskole/klublokale, og hvad den nu ellers bruges til.

 

 

 

© itsfoto

 

Men en drøm skrotter man ikke sådan bare lige. Så nu arbejder de samme entusiaster på at få bygget sig et nyt skib. Passatwind Sailing er navnet på foreningen, som er ved at projektere en bark på størrelse med ”Sørlandet”, en slags formindsket flush-deck version af ”Gorch Fock”.

Deres hjemmeside, www.ewetel.net/~alexander.zaradny/ , er skam meget flot.

 

Men det med pengene, der er de vist ikke kommet så langt endnu.  

 

 

 

Phantombilledet er lånt fra foreningens hjemmeside.

 

Kathleen & May

 

Denne ”nyhed” er godt nok lidt halvgammel, som så mange af mine nyheder, men for mange vil den stadigvæk være ny, og den viser, at sejlskibe løber ind i til tider ret uventede problemer alle steder.

 

Denne 3-masters historie minder til forveksling den af så mange andre af samme slags, ”Madonna” i Danmark, ”Svanen” i Norge, osv. Den sejlede længe som fragtskib, blev rigget ned og brugt som coaster, og i 1970 fik så de marinehistorisk engagerede deres fingre i oplæggeren. I mange år lå den i London på sydsiden af Themsen, i dag hører den hjemme i Bideford, Devon, ved Bristol Channel.

 

Og det er her, problemerne gjorde livet surt for ejerne sidste år. En mangeårig restaureringsperiode skulle afsluttes ved en søsætning ved hjælp af en mobilkran. Verdenens største, siger de. Men den brød sammen. To måneder senere kunne man skaffe en anden en fra Tyskland. Nuvel, det gik godt til slut. Så blev skibet rigget op, og da den så skulle sejle under den bro, som ligger imellem Bideford og havet, var den ikke 100 fod høj, som alle mente, men kun 78, og det er otte fod mindre end skibets mastehøjde. Nej, de knækkede ikke stængerne, gudskelov. Men riggerne havde travelt med at finde en løsning, hvordan man kan få stængerne op og ned hurtig og uden for meget manpower, fordi veteranen skal faktisk sejle ind og ud af Bideford ret tit, og ikke kun sådan et par gange om året.

 

 

 

Billede er taget af Derry Walsh og gengivet på Irish Sea Shippings hjemmeside. Det viser skibet i Youghal i County Cork, Eire i August 2001. At man ikke kan se topsejlskonnertens tre rær på billedet skyldes at de ikke var kommet op ved det tidspunkt. Det er de nu.

 

Skibe til salg

 

Den store barkentine ”Peace” som jeg nævnte i januar er til salg. Det forlyder at ejeren ønsker at trække sig tilbage pga. alderen. ”Peace” har plads til godt 50 passagerer, og dens linier er måske ikke de mest vellykkede, men som charter-/passager-sejlskib er den ikke så galt.

 

 

   

 

 

Hvis den er lidt for stor for en potentiel køber blandt læsere, hvad så med Skonnerten ”Roseway”.    

 

 

 

 

En ægte Gloucesterman fra 1926 og en af de fineste af sit slags, selv om den er bygget som lodsbåd og ikke som fisker. Flot at se på, og en god sejler, med et sejlareal der vil noget. Sidst vi så noget lignende i vores hjemlige farvande var da den kanadiske skonnert ”Norma & Gladys” var i København, og det var i 1975. ”Roseway” kom på auktion sidste år, men forgæves, så nu er den på markedet for højeste bud. Der er dog et lille problem. US Coast Guard har ikke forlænget skibets sejltilladelse, jeg ved ikke hvorfor. Ejerene, en flok advokater, kan ikke forstå det, de mener at skibet ikke fejler noget. (Pt. Er det en bank, der ejer herligheden.) Billedet af ”Peace”s salon er fra nettet, de to andre, ”Peace”s galionsfigur, og ”Roseway” er ©itsfoto.

 

 

Et sejlskib sejler for sejl alene og kommer i pressen med det

 

Sarkasme? Tjaaa.

 

På vej til Karibien, i decemberpassaten, stoppede det gode skib ”Wind Spirit” sin hovedmaskine for hele 103 timer non-stop og kom frem for vindkraft alene over en samlet distance på 690 sømil. Det er vist, kan jeg forstå, lidt af en rekord, idet der førhen kun kunne blive til 67 timer i alt, og det var i 1996.

 

 

© itsfoto

 

Nu er ”Wind Spirit” jo i rederens egen opfattelse et af verdenens største sejlskibe, rigget som 4-mastet stagsejlskonnert (plus skorsten, forstås). Og den kom ved sin rekordsejlads jo også frem med en gennemsnitsfart på 6,7 knob. Det er da ikke så ringe. Medmindre man lige skulle komme i tanke om en anden rekord på Atlanten. 3-mast-skonnerten ”Atlantic” sejlede i 1905 på 12 dage og 4 timer over 3014 sømil. Det var også for sejl alene, med en gennemsnitsfart på 10,4 knob.

 

James Craig

 

Barken ”Elissa” i Galveston er ikke længere det ældste af de større sejlskibe der stadigvæk er aktive. Med 1874 som byggeår er ”James Craig” i Sydney ikke bare tre år ældre, men også særdeles aktiv. Nu hvor dens restaurering er afsluttet, tjener skibet sine penge på den ærlige og hårde måde, for det meste med dagcharter, men også med længere ture. Blandt de mest bemærkelsesværdige aktiviteter må være skoleskibsvirksomheden for The Open Training and Education Network. Dette Netværk tilrettelægger, hvad de kalder en Square Rig Certificate Course, hvis pensumplan omfatter følgende:

 

 

 

Masting and Rigging

                 Sizing and setting up masts, standing and running rigging

                 Maintenance

                 Setting up a jury rig

                 Calculating purchases

Ship Construction and stability

                 Various types of construction

                 Dept. of Trade rules and recommendations

                 Principles of stability

General seamanship

                 Ship handling under sail and power

                 Calculating sail power

                 Anchor work

                 Man overboard

                 Knockdowns

Meteorology and passage planning

                 Principles and forecasting

                 Passage planning

Rules of the road

                 Collision regulations

Induction of crew

 

Efter gennemgang af sådan et curriculum skal man nok blive en kompetent square rig seaman.

 

Hvor længe tager det så, at lære alt det? Ti dage.

 

TI DAGE ! ! ! Og så får man et certifikat på det oveni.

 

Er der ikke nogen der kan finde på en positiv kommentar?

(Billedet kan findes flere steder på nettet.)

 

”Statsraad Lehmkuhl” blir skoleskip igjen

 

På Statsraadens hjemmeside kan man læse følgende:

 

Kontrakt er inngått mellom Stiftelsen Seilskipet Statsraad Lehmkuhl og Sjøforsvaret om leie av «Statsraad Lehmkuhl» 16 uker hvert år over 5 år.  Kontrakten gir Sjøforsvaret anledning til å forlenge avtalen i ytterligere 5 år dersom dette skulle være ønskelig.

 

Sjøforsvaret vil bruke «Statsraad Lehmkuhl» som skoleskip, og det er Befalskolen for Sjøforsvaret og Sjøkrigsskolen som blir brukerne.

 

Den årlige leieperioden er delt i to; i slutten av juli og begynnelsen av august hvert år vil «Statsraaden» bli brukt i tre uker til å bringe Sjøkrigsskolens elever til Nordisk Kadettstevne.  Om høsten, fra primo september til primo desember vil «Statsraad Lehmkuhl» bemannes av Befalskolen for Sjøforsvaret og kursen settes sørover.  Etter ca 3 uker blir Befalskolens elever erstattes med Sjøkrigsskolens kadetter.  Det er hensikten å operere skipet i Det karibiske Hav og senere seile nordover langs den amerikanske østkysten.  Det blir seilas hjemover i november med ankomst Bergen i desember hvert år.

 

Når skipet er i bruk av Sjøforsvaret under denne kontrakten vil det betegnes som KNM «Statsraad Lehmkuhl», og statens splittflagg vil bli ført.

 

Tillykke Statsraad! Tillykke også med de fornyelser som skibet er ved at få lige nu. Den længe ventede bovpropel er ved at blive installeret, samt et nyt ferskvandsanlæg, nyt luftningssystem på banjen, mm.

 

Sea Trek

 

Denne never ending story har fået en happy end. ”Statsraad Lehmkuhl”, Sørlandet” og mest af alle ”Christian Radich” har endelig fået sine penge for deres togt til New York. Dog ikke af skyldneren, som enten ikke kan eller ikke vil betale sin gæld. Mormonerne selv, eller Kirken af de Sidste Dages Hellige, vil dog ikke leve med at få sit renomme trukket i miskredit på grund af denne affære, så nogle kræfter, der står dem nær, har punget ud for at få sagen ud af verdenen.

 

Navne

 

Søren Hedegaard Nielsen har overtaget som skipper på ”Eye of the Wind”. De er nu på vej fra Kanariøerne til Karibien. Det skrev jeg for et par dage siden, men tiden går endnu en gang hurtigere end jeg troede. De er selvfølgelig for længst kommet frem til Barbados og videre til Martinique.

 

 

 

Tilbage til toppen

© Sejlskibskontoret  2002

 

 

Denne side er opdateret d. 4. april 2002