Det har været lidt tyndt med nyheder, hvad ellers kan man også forvente, når de fleste er i hi? Men lidt er der jo at give videre fra rygte-børsen, og ellers må jeg så bare dykke ned i arkivet og rode lidt der:
Generationsskifte-karussellen i danske charterskibe drejer videre. Efter at Bonavista (skipper: Jesper Frederiksen) nu også er kommet i gode hænder (gode med henblik på en sikker fremtid), er turen nu ved at komme til Aron. Kristian Lund har haft skonnerten siden 1967, men intet varer evigt. Det bliver spændende at se, hvad der sker. Hun er helt sikkert et yderst attraktiv objekt, nok ikke mindst for en række udenlandske interessenter.
Freia er også til salg igen. Så dem der forgæves ledte efter et par-tre millioner i sin pung sidst, har måske en ny chance nu til at erhverve en af de smukkeste skonnerter man kan ønske sig.
Isefjord’s fremtid, for at nævne endnu en af de gamle pionerer, er vist ikke helt sikret endnu.
???
Spørgsmålstegnene står for et skibsnavn, der stadigvæk er hemmeligt. Søsteren til Stavros S. Niarchos, den nye brig ejet af STA, har haft sine første prøveture under et kodenavn. Skibet får sit hjem et sted i Scotland. Om det bliver Aberdeen som tidligere Malcolm Miller ved jeg ikke endnu. Men den kommer i hvert fald ud at sejle fra april af, dog kun i engelsk/skotsk farvand.
I modsætningen til den tynde kop te som STA serverede som deres europæiske event i sidste år tegner det godt for deltagelsen i år. Godt femten i klasse A foreløbig, det ligner da noget.
|
fra Danmark |
A |
Georg Stage |
|
fra Norge |
A A A B (?!) |
Sorlandet Statsraad Lehmkuhl Christian Radich Anna Rogde |
|
fra Holland |
A A A A |
Stad Amsterdam Europa Swan Fan Makkum Eendracht |
|
fra Storbritannien |
A A |
Stavros S. Niarchos Lord Nelson |
|
fra Tyskland |
A A B B |
Alexander Von Humboldt Roald Amundsen Johann Smidt Thor Heyerdahl |
|
|
A A A A AII |
Mir Pogoria Iskra Shabab Oman Asgard II |
(Kilde: STA, samt enkelte
skibsprogram-oplysninger)
Sidste års børne-ballade kommer i øvrigt ikke til at gentage sig. ISTA signaliserer en holdningsændring, i hvert fald for skibene i klasse A.
er navnet på en anden Tall Ships begivenhed af mindst lige så imponerende dimensioner. Lige efter afslutningen af Cutty Sark-Race i Esbjerg går hele ti skibe i gang med at promovere public interest in and understanding of the history and faith of Latter-day Saints, et kirkesamfund, som er bedre kendt under navnet mormoner. Arrangementet skal være en slags efterligning af udvandringen til USA i det 19. århundrede. Efter anløb af ni europæiske havne, med masser af festivitas, går en del af flåden via Kanariøerne og Bahamas til New York, med ankomst der den 4. oktober.
Deltagende skibe er:
Hele vejen: Statsraad Lehmkuhl, Christian Radich, Sørlandet, Europa;
kun Europa til Portsmouth: Mir, Dar Mlodziezy, Swan Fan Makkum, Mary Anne, Antigua, Fryderik Chopin.
Blandt havnene i Europa er København (9-10/8), Göteborg (11-13/8), Oslo (14-15/8) og Hamburg (18-19/8).
Se nærmere på: www.seatrek2001.com
går til København fra Esbjerg, med ankomst i København den 7. August.
Noget der skete for næsten nøjagtig et år siden er måske ikke just en nyhed, men der er nok mange, der ikke har fået det med.
A French expedition to round Cape Horn aboard jet skis achieved their goal last
Friday afternoon. The group of adventurers was composed of 17 persons and
departed Puerto Williams early that morning. Information of the voyage was
provided by the Chilean Navy which assisted the expedition providing as escort
the General Service Launch
"Hallef".
The Chilean Naval vessel carried fuel, supplies
and support personnel for the expedition. Additionally the Navy provided
transport for three cameramen in a Naval helicopter, who filmed the journey to
the Cape and the jetskis actually passing its’ meridian.
The portion of the expedition which
finally crossed the meridian of Cape Horn was the triple champion of skiing,
Luc Alphand; the French television actor Vincent Lagaff, and the director of
television adventure programs, Alejandre Debanne.
Oh Cape Horn, where is thy sting? Var de gamle søfolk så nogen tøsedrenge?
I 1996 - 1997 lå et fartøj i Kalundborg, som gennemgik en forvandling fra en gammel norsk coaster med navn Frøysand, eks. Tiu, til en tremastet sletskonnert kaldt Jacoba. Ejeren, Mr. Alan Haney, var en af de ledende brobisserne på Store Bælt. Kalundborgs havnemester var i længden nok ikke så glad for at have det halvfærdige skib liggende, og i og med at der ikke bygges nogle broer i Danmark for tiden, som kræver Mr. Haney’s tilstedeværelse, er skibet der ikke mere. Det var vist meningen at del skulle sejles over til Middlesborough eller Inverness eller sådan noget. Er der nogen der ved mere om hende?
Og lige et spørgsmål til. Hosstående galease så jeg den 3. juni 1998 ved Hornbæk, men jeg kunne hverken der eller senere finde ud af, hvem det var. Jeg kan heller ikke sige, om den førte dansk eller svensk flag, ej heller kan jeg huske, hvad det var, den slæbte efter sig. Er der nogen, der kan identificere den for mig?
Det her kunne sagtens blive til en stående rubrik, der er mere end én kandidat til denne hæder. Men jeg tror alligevel at man skal lede længe efter noget værre end Jules Vernes Fenix, hvad angår udseende i hvert fald.
Bygget i 1987 i Frankrig for chartersejlads i middelhavet, muligvis for en græsk ejer. længde 37 meter, plads til 80 passagerer, for det meste i tomands-kamre. Hun havde nok været fuldstændig uinteressant for os, hvis ikke hun pludselig i 1992 var dukket op i en artikel i Helsingør Dagblad (bl.a.) J.V.F. lå til salg i Sete i Sydfrankrig, stort set i god stand, men med en sønderknust hovedmaskine, og ligesom uden ejer. Grækeren havde åbenbart mistet interessen, og værftet, som havde den liggende, begyndte at se sig om efter måder at komme til de penge de havde til gode. Så var der nogen danskere, der ville købe den for dagchartersejlads i Øresund. Med en bredde på 9,5 meter (!) var skibet rummeligt nok til frokostsejlads med en rigtig stor kapacitet. Det blev dog ikke til noget.
Hun eksisterer ikke længere, men noget af hende lever videre. Den tyske skibsreder Peter Deilmann købte herligheden for at skære den i stykker, en god ide. For- og agterstævnen og en del af spanterne danner i dag skelettet for barkentinen Lili Marleen. Her er standarden en helt anden, det er sikkert.
Man kan nok ikke være bekendt at fremhæve det grimme uden at tilbyde en modvægt i den anden ende af skalaen. Det her er vistnok kun en båd, men alligevel kan den måske fortælle os noget. Billedet blev taget i Fort-de-France. Båden er et af de lokale fiskerbåde, som normalt ses med en påhængsmotor med 100 hk eller mere og en agterlig trim på 15 eller 20°.
Rig og sejl få disse skabninger kun til deres årlige regatta. Det er en spændende og lidt farefuld affære. Bådens stabilitet er langtfra imponerende, derfor skal besætningen bruges som ballast, hængende på pindene på luvsiden. Det er der ikke noget ukendt i. Mindre anvend hos os er dog den tekniske løsning, at lade “ballastmændenes” holdestropper fungere som vanter for masterne samtidig. Og hvad en effektiv udnyttelse af ressourcerne vil sige, bliver klart, når man ser at gutterne holder i deres frie hånd en konservesdåse, som de bruger til at smide vand op i bomuldssejlet, så højt som de nu kan. Så trækker det nemlig bedre. Rigtigt skægt bliver det, når de skal til at vende, der kan det godt ske lidt af hvert.
© Sejlskibskontoret 2001
Denne side er opdateret d.
16. marts 2001