Nyheder – januar 2001
Sea Cloud
Den
nye Sea Cloud er nu langt om længe kommet i drift. Forsinket
med næsten et år, har værftet Astellieros Gondan i NØ-Spanien afleveret, hvad
der faktisk idag er verdenens største tre-mastede bark. Sea Cloud II blev
navngivet i Palma de Mallorca og er pt. på vej til Karibien. Den skal dog komme
til Nordeuropa igen til sommer, først og fremmest for at vise sig til Kieler
Woche, men København og Rønne står bl.a. også på listen af anløbshavne. (Det
ucharmerende billede kommer fra Internettet.)
Hamburg
I
Hamburg, nærmere bestemt bydelen Harburg på sydsiden af Elben, er man igang med
at skaffe et refugium for hvad de kalder Traditionssegler der nede. I de gamle
og stort set forladte havneanlæg skal der komme nyt liv, der iblandt også
faciliteter og liggepladser til nogle af de halvstore skibe der plejer at
overvintre ved Elben. Hollændere, som Antigua, J.R. Tolkien, Mare
Frisium, vil sandsynligvis finde det attraktivt, og sikkert også de
skibe som er engageret i social arbejde af den ene eller anden slags, så som Nobile
o.a.
Andre Hamburger, som ”Clipper”-flåden (Seute Deern, Albatros osv.),
vil nok også kigge nærmere på det, ikke mindst, fordi der er gode
værftfaciliteter på stedet.
Hvorvidt det kommer til at berøre danske interesser i det sydfynske, må vi så
se.
Eye of the Wind
Til
sommer vil et nyt, gammelt sejlskib vække opsigt i de danske farvande:
Briggen Eye of the Wind har skiftet ejer. Den vil godt nok
beholde the Union Jack på gaffelen (registreret i Guernsey), men der står en
dansk skipper til rors. Til maj kommer hun til Hvide Sande for en lidt større
shave-and-shoeshine, og Fyn Rundt står på programmet, hvis alt går vel.
Hun blev bygget i 1991 hos C. Lühring i Hammelwarden ved Brake som
topsejlskonnert Friedrich, hovedsaglig beskæftiget i
Sydamerika-farten. Hovedmaskinen fik hun i 1926. I 1973 blev hun bygget om til
charterfarten. Hhv. 40/33 m lang, med/uden bovspryd, næsten 800 m2 sejlareal.
Hun er en søster til såvel Anny von Hamburg, som jo også
sejler i danske farvande for tiden, og den desværre nu hedengangne Sir
Francis Drake, ex Godewind, ex Landkirchen,
begge rigget som tremastede skonnerter. (Så vidt jeg husker har der oprindeligt
været fem søstre i den serie.)
Eye of the Wind
Anny von Hamburg
Nye skippere
Nogle
af de danske skibe får en ny skipper i år.
På Georg Stage får Søren Hedegaard Nielsen førerkasketten på,
mens Peder R. Pedersen vil finde ud af, hvad en sommer i Danmark kan bruges
til. Søren har været overstyrmand på G.S., nu for nylig er han kommet
hjem fra New Zealand, hvor han har sejlet som navigatør på Nokia.
Børge Barner Jespersen giver kommandoen over Lilla Dan videre
til Jesper Hjorth Johansen. Børge er på afvænning fra et aktivt sejlerliv,
Jesper er træt af sin kontorstol. Efter at han har sejlet Halmø,
Else Dorthe Bager og Anna Møller må han være
den rette mand til jobbet.
Havet's nye skipper bliver Thomas Roed, tidl.
bedstemand på Havet og Madonna, og tidl. Georg Stage elev. Svend Otto Friis Hansen overtager Eye of the
Wind.
Tillykke
til jer alle sammen.
Tilbage til toppen
Nybygninger
Jeg
havde lovet at komme med mere om nogle af de seneste nybygninger. Her så lidt
om Sail Training Association’s nyerhvervelse.
Stavros S. Niarchos er en brig med et tiltalende udseende – fra nogle
meter over det øverste dækshus og opover. Resten er måske ikke såå harmonisk,
men døm selv. Der er faktisk tale om to søsterskibe. De blev bygget i Tyskland
som sejlførende krydstogtskibe omkring 1996. Projektet blev dog ikke til noget,
og skrogene blev sat til salg. STA kunne ikke modstå tilbudet og droppede
sit projekt om at bygge en barkentine som afløser for deres skonnerter Sir
Winston Churchill og Malcolm Miller. De to tremaster fra tresserne
er nu begge blevet solgt. Malcom Miller skal åbenbart bygges om til en
privat yacht, mens Sir Winston Churchill skal krydse som charterskib i
det græske øhav. Stavros kom i fart i sommeren sidste år, og søsteren
(eller broren) skal komme ud og sejle nu i år, sandsynligvis under navnet Prince
William, vil rygterne vide.
Udseende er en sag, noget andet er spørgsmålet, kan de bruges til noget?
Man hører både og, der er dem der brokker sig over usædvanlig ubekvemme køjer,
der var nogle historier om uheldig ballastfordeling (det er vist blevet bragt i
orden). Det ser ud til at skibene kan sejle ret hurtig, hvor vidt de er gode på
kryds, tja, lad os nu se.
En ting er sikkert, det er trangt ombord for de 48 elever og 12 mand besætning.
Dækshuse så langt øjet rækker. Det er virkelig synd.
Prolific
Et
nyt projekt er under opsejling i Sverige, i Hälleviksstrand.
Der skal de bygge en tro replika under navnet Prolific. Det er ikke det
helt store, men der en spændende baggrund. Den originale Prolific blev
bygget i Grimsby i 1891 og var en af mange almindelige fisketrawlere. Nogle af
dem, deriblandt Prolific, blev ved et tidspunkt købt af fiskerne i
Hälleviksstrand, der kommer byens interesse ind. Det som gør netop dette skib
usædvanligt interessant, skete dog i udlandet. Den blev solgt til Estland, og i
1949 sejlede den med estiske udvandre til USA. En overfart som deltagerne
aldrig vil glemme. . .
En af dem bor i dag i Norge, er sejlskibskaptajn, marinemaler, og i det hele
taget en uudtømmelig kilde til maritim viden, som der ikke er mange, der har.
Hans navn er Ants Lepson. Verden er lille, så sandelig.
Det kan nok betale sig at holde øje med home.swipnet.se/prolific/
Rekruttering
Temaet
rekrutteringen af nye søfartselever har for nylig været oppe i medierne. Det er
kun indledningsvis et eksklusivt problem for skoleskibene, idet det er immervæk
fremtidens søfolk, der er tale om. Hvis eleverne ikke kommer, så kommer der
heller ikke nogle søfolk om et år eller to. Så . . .
Det
skal nok gå, med lidt ekstra indsats og så videre, men på Georg Stage
var man ikke så lidt rystet over at erfare følgende:
Når
moster Fife ringer ind til Søfartsstyrelsen - ang. søfartsuddannelse for
nevøen, eller hvem det nu er - og spørger, efter det indledende, konkret om
skoleskibe, så får hun at vide, at iih, ja, der er også skoleskibet Danmark.
Fedt nok, men er der ikke også en der hedder Georg Stage? Og det er så
der, hvor den søde kontordame i Søfartsstyrelsen svarer: Er det det ??? Ja, men
det ved vi ikke noget om.
Ærlig
talt, hvis hele erhvervet har et problem, nemlig mangel på tilgang af unge, så
skal erhvervet da også stå sammen om at gøre noget ved problemet. Så kan det da
ikke nytte noget at fryse hinanden ud.
Mariehamn
Så
fik vi følgende at vide af Henrik Karlsson, direktøren på Søfartsmuseet i
Mariehamn, i ved, den der er verdenens flotteste af sit slags:
Jyrki
på Pommern har sagt upp sig från sitt arbete, så om ni vet någon som är
intesserad att bli syssloman/ansvarig över ett fint museifartyg så hör av er
till mig.
Det
er hermed givet videre.
alle
ill.: Ó ITSFOTO
Denne side er opdateret d.
20. februar 2001