Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Tall Ships Races 50 års jubilæum

25-11-2006 af Karl Zilmer

I år er det 50 år siden, at skoleskibet ”Georg Stage” deltog i den første internationale kapsejlads for skoleskibe fra hele verden og i den forbindelse var vi inviteret med til kapsejladsen som specielgæst.

Vi afgik fra Svendborg lige efter Sct. Hans og planen var at gå gennem Kielerkanalen for at spare tid i forhold til at gå rundt Skagen, fordi det kan være problematisk at komme gennem Skagerrak med en fuldrigger, hvis vinden er kontrær. Der var udsigt til kuling i Tyske Bugt, så der var ingen hast med at komme gennem kanalen og vi gik derfor til ankers i Lyø Krog, hvor vi studerede fritidssejlerlivet i Det Sydfynske Øhav. Kulingen blæste af og vi gik i slusen i Holtenau og foran ventede 8 timers sejlads med lods. Vi kvittede lodsen i slusen i Brunsbuttel og da vores rojolle ville blive ødelagt på slusevæggen var den firet af i slusen. Så var det om at være hurtig med at få den hejst igen inden vi kom fri af breakwateren og ud i den stærke strøm i Elben. Vi havde medstrøm hele vejen ud til Elbe 1 og det er altid en fornøjelse at logge 10 knob over bunden uden at det koster ekstra. Vores destination var Saint Malo i Frankrig og det var her, at deltagerne i årets Tall Ships Races mødes nogle dage før til almen sømandssnak og sammenligning af tatoveringer.

I starten af 50-erne fik den engelske sagfører Bernard Morgan i samarbejde med den portugisiske ambassadør i England Dr. Pedro Pereira stablet en international kapsejlads for sejlskibe på benene. Der var mange, der mente, at ideen var dømt til fiasko fra starten. Sejlskibenes æra var slut og det var bare et spørgsmål om tid før de gamle ”Castle of Canvas” var hugget op. Men den 7. juli 1956 blev den første sejlads skudt i gang 20 skibe deltog fra 11 forskellige nationer og begivenheden var et stort tilløbsstykke og den trak mange tilskuere ned til kysten. Starten gik i Torbay og endemålet var Lissabon . Den store succes gav selvfølgelig arrangørerne blod på tanden for andre sejladser i fremtiden ikke mindst for at videreføre ideen om, at unge mennesker bør have lejlighed til at møde unge mennesker fra andre lande for ved selvsyn at se, at vi ikke er så forskellige endda.

Året efter den 21. september 1957 løb den 4-mastede bark ”Pamir” ind i orkanen ”Carrie” sv af Azorerne med det tragiske resultat, at barken forliste og 80 mand mistede livet. 2 år før var ”Pamir” blevet genindsat i kornfarten på Australien som de store barkskibe havde gjort i generationer. Denne gang som lastførende skoleskib, men tingene havde imidlertid ændret sig på et væsentlig punkt, nemlig måden at stuve kornlast på. Førhen var der tid til at stuve lasten i sække og når sækkene var lagt på plads, så lå de der. Tid var blevet lig med penge og kornlasten blev lastet som bulklast med et lag sække ovenpå og dette sammen med andre faktorer gjorde, at lasten forskubbede sig på rejsen hjem. Denne tragedie var selvfølgelig ikke med til at gøre det lettere at starte en æra. En Æra, hvor sejlskibene skulle fungere som Training Ships.

I begyndelsen var der kun kapsejlads hvert andet år og i 1958 blev sejladsen afholdt mellem Brest og Las Palmas og de mindre skibe, der mente, at det var for lang en strækning sejlede kapsejlads mellem Brest og La Coruna i Spanien. Det år deltog der ingen danske skibe. Stiftelsen Georg Stages Minde mente, at det var for tidskrævende i forhold til skoleskibets togtlængde og statsskoleskibet ”Danmark” var ikke kommet på banen endnu. På trods af den tragiske hændelse med ”Pamir” året før var Tall Ships Races blevet en realitet og interessen for de store skibe var igen stigende. I 1960 tilbød Oslo sig som værtsby og selv om hollænderne var meget ivrige for at få sejladsen til Holland blev det den belgiske by Ostende, der blev sluthavn for sejladsen det år. I Oslo deltog skoleskibet ”Danmark” for første gang og det var også første gang, at Danmarks 2 skoleskibe sejlede kapsejlads mod hinanden. ”Georg Stage” blev nummer 6 og ”Danmark” blev nummer 4 på den korrigerede tid. Den norske bark ”Statsraad Lemkuhl” løb med førsteprisen, da den kom ind 8½ time før ”Danmark”.

Men frem til nutidens sejladser og jubilæumssejladsen mellem Torbay og Lissabon. Efter et par livlige dage i Bretagne var der afgang mod England og det var lidt usædvanligt, at startlinien lå 120 sm væk fra værtsbyen. Vi var på det første hold i slusen, da vi var bedt om at deltage i et arrangement i land, hvor His Royal Highness The Duke of Edinburgh Prince Phillip var til stede. Prinsen havde indvilget i at deltage ved starten af kapsejladen, da han var protektor i 1956. Der var mange tilskuere på stranden og diverse deltagerbåde var fyldt til randen med mennesker. Men det engelske vejr har ikke sit ry for ingenting og kort før starten lå tågen tæt over området og sigten var lig nul. Af hensyn til sikkerheden var der en timeframe på 15 minutter ved de store skibes start, så det var ikke tvingende nødvendigt at komme over startlinien på slaget. Denne regel kom til sin ret med den nedsatte sigt og i løbet af aftenen klarede det op og der var sejlskibslanterner 360 grader horisonten rundt. Ruten var lagt godt vest af Isle de Quesant for ikke at genere skibstrafikken i ruterne, derefter gik turen ned i Biskayen, hvor der var lagt et waypoint ud. For en sejlskibssømand knurrede det lidt i rygraden, at ruten var lagt ind i Biskayen med de fremherskende vestlige vinde, som vi har i vores del af verden. Men det var sommer og det gik fint og næste waypoint var ud for Kap Finistere. ”Georg Stage” havde forholdsvis tidligt på sejladsen lagt sig i top 5 (på den korrigerede tid) og de daglige placeringer blev fulgt nøje. Vi havde en kort periode 1. pladsen, men træerne vokser ikke ind i himlen og vi rykkede hurtigt ned på en 2. plads, hvilket også blev vores slutplacering i vores egen klasse og med en 6. plads overall og med 77 deltagende skibe var det ikke så ringe endda. Den norske fuldrigger ”Christian Radich” bygget i 1937 på Framnæs Mekaniske Værksted i Sandefjord havde lagt suverænt i spidsen fra start til slut.

Det er tankevækkende, at 2 af de skibe, der deltog for 50 år siden løb med 1. og 2. pladsen. ”Christian Radich” blev bygget som skoleskib for den norske handelsflåde. Skibet sejler nu til dags med betalende gæster og har fornylig fået kontrakt med Det Norske Søværn om uddannelse af personale derfra. ”Christian Radich” har en tonnage på 676 og er dermed over dobbelt så stor som ”Georg Stage” tonnagemæssigt set. Det 3. veteranskib, der deltog i sejladsen i år var Den Svenske Marines 2 mastede skonnert ”Falken”, de klarede sig ikke så godt, men besætningen var også ganske ny. Søsterskibene ”Gladan” og ”Falken” er bygget i 1946-1947 på marineværkstederne i Stockholm. De har de seneste år levet en usikker tilværelse og det har været tæt på, at de blev udfaset fra flådens tal. Men gode kræfter i det svenske sejlskibsmiljø har protesteret kraftigt og begge skibe er reddet på stregen. I løbet vinteren skal ”Gladan” havde den store tur og med lidt held får vi begge skonnerter at se på næste års Tall Ships Race i Østersøen, hvor det første ben går fra Århus til Kotka i Finland.

Kapsejladserne er igennem årerne blevet meget populære og der afholdes flere sejladser hvert år rundt omkring i verden. Den nye organisation Sail Training International (STI) har fået ryddet op i de værste tivolitendenser, der var begyndt at fylde mere og mere på havneopholdene. Nu er primærfokus er igen rettet på de store skibe. Tall Ships-ideen fra 1956 lever i bedste velgående.