SSK1
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Om projektering og økonomi - sejlskibskontorets seminar 2006

07-06-2006 af Hanne Juul Jensen

Alle de foregående år har vi beskæftiget os med uddannelses- og sikkerhedsspørgsmål. I år blev traditionen brudt – flere havde ønsket at vide mere om selve projekteringen og kunsten at få et sejlskib til at blive en økonomisk succes

Med udgangspunkt i Ostindiefareren "Götheborg", som det seneste store projekt, der er realiseret i sejlskibsbranchen, havde vi inviteret den tidligere projektleder Jörgen Gabrielson. Det blev til en meget spændende dag, hvor Jörgen Gabrielson berettede om udviklingen fra ide til handling, og hvorledes man rent faktisk rejste de mange millioner ved at gøre Ostindiefareren til et markedsføringsprojekt, der skulle sælge Sverige i Kina.


Organisation

Jörgen indledte med, at projekter af denne karakter kan give mennesker tro, forhåbninger og engagement. Man havde skabt en organisation, hvor professionelle arbejdede sammen med arbejdsløse i jobtræning. 550 unge havde været igennem jobtræningsforløb af 9 måneders varighed – en slags mesterlære. Da et skibsprojekt ikke giver fast arbejde, var aftalen, at de unge skulle bruge 80 procent af deres energi på projektet og 20 procent på at søge nyt arbejde – mens de var 100 procent til stede i projektet! Jörgen fremhævede betydningen af, at en organisation accepterer forskellige kulturelle interesser og respekterer de forskellige måder at arbejde på. Den individuelle kontakt og det fysiske møde er derfor væsentligt for hele processen og for selve ideen. Gennem kommunikation af tydelige budskaber engageres mennesker i projektets vision. Mennesker som er tilknyttet arbejdsprocessen bliver til ambassadører for projektet og fortæller historien videre. Derfor er det afgørende med en omsorgsfuld organisationskultur, hvor der også er plads til afvikling og fortsat kontakt til de tidligere involverede.

Finansiering

Et projekt har en start og en slutning, – ellers er det ikke interessant for investorer. Sponsorer skal ikke bidrage men derimod investere i den kulturhistoriske arv, var nogle af strategierne bag finansieringsmodellen.

Projektet bestod af kulturelle aktiviteter, der blev solgt til erhvervslivet som events, hvor attraktionen blev gjort menneskelig – vist nok kaldet crossover-markedsføring. Man kunne fx købe et håndsmedet spir og sælge et 'medbygger/ejer-gavekort', eller man kunne arrangere en forretningsmiddag i smedjen, mens jernet blev støbt og forarbejdet. Det gamle håndværk i byggeprocessen blev gjort offentligt med entreindtægter, hvor antallet af sponsorer steg proportionelt med antal besøgende.

Markedsføring

Et PR-bureau havde investeret med sine kompetencer uden løn-beregning. Dette var en meget god ide, forklarede Jörgen, og berettede videre om en mediestrategi, hvor man forsøgte at samarbejde med de medier og bureauer, som i forvejen var sponsorer. Selve markedsføringen bør være finansieret, før et skib søsættes. Søsætningen af "Götheborg" blev formidlet videre til 450 journalister, og billeder blev solgt og transmitteret ud til mange millioner mennesker. 4.000 artikler er skrevet om projektet – især redaktionelle tekster, gav gode resultater.

Jörgen sluttede af med at understrege betydningen af en personalestrategi og en finansieringsplan. Dagen igennem havde han givet mange gode råd og vejledninger, og vi var alle sammen meget begejstrede for den inspiration, som Jörgen satte i gang.




Debat om projekter og kystkulturen i DK

Herefter fulgte en lang diskussion, om hvordan vi selv kan realisere de store ideer – og samtidig skabe en bæredygtig økonomi. Som dagen skred frem, dukkede flere og flere skibsprojekter frem af støbeskeen, som med perspektivering til "Götheborg", blev udsat for kritisk bearbejdning.

Kystkultur-begrebet udviklede sig til et større tema, hvor mange tanker blev vendt vedrørende behovet for en interesseorganisation, hvor kystkulturen skulle opfattes som et helhedsbegreb. Decentrale initiativer som fx Aktiv Havn og TS kan blive til en del af en større fælles organisation, hvor dialog med andre aktører kan finde sted. Organisationen skal formidle søfartskulturen til den brede befolkning, og man kan forestille sig et fælles markedsføringsprojekt af de kulturhistoriske skibe. Der er meget at byde på med en unik kulturarv, der kan tilbyde autentiske oplevelser i en traditionsrig atmosfære. Kunne man forestille sig fondsmidler fra den moderne søfart til at støtte de historiske skibe, som stadig udgør et levende aktiv for landet? Kan kystkulturen række hen til det blå Danmark? Har vi en god sag i forhold til UNESCO's målsætninger om at beskytte den form for bevaringsværdig kultur, som i særlig grad er baseret på handlingsbårne kundskaber?

På trods af den indlysende vigtige sag om at fremme kystkulturen i Danmark med alle de spændende projekter og aktiviteter dette kan medføre, mente nogle dog, at selve begrebet var usexet. Men her må jeg som referent dog indskyde, at der ikke er noget mere kælent og lidenskabeligt, end der hvor havet møder landet.

Danskerne skal under alle omstændigheder genopdage havet; erhvervet skal synliggøres – hvorfor er det upopulært at være sømand i dagens Danmark? Og hermed blev debatten atter sporet ind på uddannelsespolitik og den alarmerende mangel på rekruttering til erhvervet.

Her på SEJLSKIBSKONTORET overvejer vi nogle ideer til at skabe en selvbærende økonomisk platform, da sitet pt. er privatfinansieret. Man kan fx sælge ydelser/medlemskaber til redere, der gerne vil benytte websitet til rekruttering.

http://www.soic.se/
http://portal.unesco.org/culture/en/ev.php-URL_ID=16429&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html