SSK1
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Sejltræning - tema på Sejlskibskontorets årlige seminar 2005

22-05-2005 af Hanne Juul Jensen

I februar afholdte Sejlskibskontoret sit årlige seminar, og atter en gang blev det til en diskussion om uddannelse og sikkerhed. Denne gang drejede temaet sig om problemstillingen omkring registreringer af skibe og i særdeleshed om, hvordan man kan imødekomme nationale såvel som internationale krav ved at indføre en struktureret, kvalitetsstyret træning om bord og samtidig tage del i at højne sikkerhed til søs.

 

Regler og registreringer

Med indførelsen af ISPS er der for alvor kommet fokus på skibenes registrering. For eksempel kan havnene principielt afvise de fleste foreningsskibe, da de i både SOLAS- og ISPS-reglerne er at betragte som passagerskibe og dermed ikke opfylder udstyrskrav og kvalifikationskrav til besætning. SOLAS skelner kun mellem lasteskibe og passagerskibe. Der er blevet lovgivet stramt om passagerskibe, og det er kun de færreste sejlskibe, som kan bære denne registrering mht. konstruktion og indretning. Dilemmaet er åbenlyst, når eksempelvis en skonnert, der er registreret som lasteskib, ønsker at sejle til et andet land. Med de nuværende regler, er dette kun muligt med max. 12 passagerer. For at overholde reglerne og alligevel opnå en godkendelse til eksempelvis 20 passager på en sådan rejse, kan man forestille sig, at skibet sejler som skoleskib.

 

Sail Training International

STI - organisationen, der står bag Tall Ships Races, har etableret en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan afgrænse et skoleskib overfor et passagerskib for at imødekomme nogle af de problemer, der er opstået under afvikling af kapsejladsen i det seneste år. Der er bred enighed om, at det vil være formålstjenligt at opnå status i IMO som 'training ship' eller 'special purpose' - selvom vejen øjnes lang. Stræber man efter, at IMO indfører kategorien skoleskib, kræver det som minimum, at der gennemgås en dokumenteret relevant uddannelse om bord. Passagerer/medsejlere/gæster skal defineres som elever/trainees og tage aktivt del i sejladsen. Forudsætningen for uddannelseskravet vil i udgangspunktet være, at den mønstrede besætning opfylder STCW, og at skibet sejler under SOLAS.

 

Oplæg til uddannelsesprogram

Repræsentanter fra skoleskibet Georg Stage sidder med ved bordet i 'Class A forum' i STI, og i den forbindelse har overstyrmand Helle Barner Jespersen udarbejdet et oplæg til et struktureret undervisningsprogram. På seminaret præsenterede hun et eksempel på et 5 dags kursusprogram, der indeholder søsikkerhed, brandbekæmpelse, arbejdssikkerhed, vagthold, håndtering af sejl og manøvrering af skib. Indholdet lever op til kravene i STCW, og med kursusprogrammet følger en dokumentationsdel, som tjener til, at forløbet til enhver tid kan bevises overfor myndighederne. Et sådant program kan tænkes ind i en specifik sejladsopgave, således at et skib kan opnå en midlertidig godkendelse. Repræsentanter fra de fleste større sejlskibe kunne tilslutte sig ideen, og der var opbakning til at præsentere oplægget hos STI. Kursusprogrammet kan integreres i SMS'en og herigennem gennemgå myndighedskontrol, lød et forslag.

 

Modstand

Det videre arbejde i STI kan blive tungt, for oplægget kommer umiddelbart på kollisionskurs med skibe, som hverken sejler under SOLAS eller har STCW-besætning. Mange hollandske, tyske og russiske fartøjer er ikke underlagt national myndighedskontrol, da de sejler som lystfartøjer og foreningsskibe. På trods heraf lever en del af disse fartøjer af chartersejlads. Derfor vækker især kvalifikationskrav til besætning modstand hos disse landes repræsentanter.

 

Træning/uddannelse på foreningsskibe

Herhjemme har vi ligeledes en række foreningsskibe, der, indregistreret som lystfartøjer, sejler med foreningens medlemmer. Marthas tragiske og unødvendige forlis i fjor afslørede, at den basale søsikkerhed og nødvendige viden for at sejle et sådant skib ikke var til stede. Selv om foreningsskibe er fritaget fra en lang række krav, vil det på alle måder gavne disse foreninger at tage et større ansvar for sikkerhed ved som minimum at lade samtlige medemmer og besætninger gennemgå et systematisk sikkerheds- og sejltræningskursus, som eventuelt lader sig dokumentere og som periodevis gentages i lighed med andre skibe af samme størrelse, som blot pga. registreringen har det som et krav. For hvad er forskellen ellers på gæster og medlemmer?

 

Eksempel på ulovlig buskørsel

Flere danske havne har muligvis ikke opdaget, at der stilles særlige krav, når et skib skal sejle med passagerer. Vi har i de senere år set sejlskibsstævner i havne som Odense, Århus, Ålborg og Helsingør, hvor de lokale arrangører chartrer udenlandske skibe til passagersejlads, selv om disse skibe ikke lever op til de internationale krav. Man kan sammenligne det med, at en veteranklub for busser fylder køretøjet op med passagerer og kører en tur på landevejen uden nummerplader og uden kørekort til chaufføren.

 

Det er vigtigt, at vi til stadighed deltager i diskussionen om, hvordan vi højner standarderne og sikkerheden til søs. Et forslag om et struktureret træningsprogram skal ses som et konstruktivt oplæg til at motivere til mere sikkerhed til søs gennem større viden og bedre kendskab til skibet - og samtidig imødekomme et regelsæt, som ikke er designet til sejlskibe.