SSK1
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Andet rejsebrev fra Ulrik ombord Søren Larsen

19-12-2001 af Ulrik Skovbo

Onsdag den 19. december


Hej igen

Man må jo nok sige at det har været en fin uge med en del action. Vi har haft brewcruises eller full day sails hver dag, så der har været tryk på. Når Søren Larsen skal ligge til er der altid lidt nerver på da vores kajplads er i bunden af havnen. I et hjørne, bagved Galerna, som er et større motorfartøj. Og bygningerne på kajen gør at vinden er rimelig uforudsigelig. På begge sider af storråen, under nokarmen, har vi to sponsorflag til at hænge. Og så har vi flaget ude agter. Og det er ikke unormalt at flagene blafrer i hver sin retning....underligt. På grund af det, samt tidevandet, har vi altid en gummibåd i vandet ved til og fralægning. Jeg blev så sat i gummibåden i denne uge for at lære hvordan man lige krejler sådan en. Og det gik jo sådan set udmærket. Jeg fik presset boven af Søren Larsen rundt på de rigtige tidspunkter, og missede kun skibet en gang. Men en aften hvor jeg var i gummibåden og Søren Larsen sejlede agter ud, skulle der presses på bagbord bov. Og det gik jo fint indtil der lige pludselig skulle presses på styrbord bov. Da jeg kom om på den side kunne jeg godt se at vi var sgu lidt tæt på Galernas kajplads. Faktisk var der kun lige plads til gummibåden. Og den plads blev smallere og smallere. Så på en eller anden måde fik jeg tvunget gummibåden ind til skroget, lige under styrbord anker, (i en nødsituation ville vi bruge bagbord anker) og gav fuld gas. Det var lidt en presset situation for gummibåden, da Søren Larsen stadig sejlede baglæns, og gummibådens bagende blev presset af kajen. Den fik lidt skrammer, men det var da bedre end hvis det var Søren Larsen. Og ganske langsomt fik vi boven ud. Nu er jeg så tryg ved brugen af vores gummibåde, så det er jo fint, modsat Bobby Bourbon som ikke helt er så glad for gummibådene. Vi har tre gummibåde i alt. En MOB båd som altid er klar til at blive søsat med 15 heste på hækken, og så to 8 personers både med en 30 og en 40 hestes motor på hækken. Og ved havnemanøvrerne bruger vi båden med 40 heste da Marti er glad for det lille ekstra pift den kan gi i pressede situationer.

Men den er da lidt tricky da den, hvis gearet er i fremad, sejler fremad uden brug af gashåndtaget. Og for et par dage siden da Bobby Bourbon var i gummibåden og Søren Larsen lige havde lagt til og alt var godt sejlede Bobby gummibåden op på siden for at klikke forhaleren fast. Men han glemte at sætte motoren i neutral og da han rejser sig op støder han til gashåndtaget som speeder op og Bobby falder overbord. Jeg var på styrbord side hvor jeg arbejdede med agterspringet da Eric kommer løbende og griber en kasteline og vores 60 gæster går over i bagbord side for at se hvad der sker. Gummibåden sejler rundt for sig selv i ringe midt i havnebassinet og Bobby svømmer ind til kajen. Han er okay. Men hvordan fanger man lige sådan en stodder. Vi kunne ikke bruge MOB båden eller den anden gummibåd da de var blevet sendt til reparation den samme dag... Men alt imens Eric prøver at rede kastelinen, som er et rod, ud kommer Auckland maritime museums lille båd sejlende. En 5 meter lang lille båd med en original dampmotor af en slags. Puke er navnet og Pukes kaptajn sejler den op så vores gummibåd rammer siden på den. kaptajnen hopper over i vores gummibåd og vupti så var den sag klaret.. Hele svipseren kostede Bobby en flaske rom for fejltagelsen og en sixpack til Pukes besætning. Den kedelige del var at der på kajen stod en pensioneret kaptajn, som ikke syntes at Pukes kaptajn skulle have forladt Puke. Så han har fået en reprimande for at forlade hans fartøj.

Lidt for meget papirarbejde der også har vi fået monteret en håndledssikring så hvis man falder overbord så stopper motoren. Udover det så havde Auckland besøg af Esmeralda. Et firemastet fartøj med en besætning på over 300 mand. Vi, Søren Larsens besætning, gik derover i vores crewshirts og blev vist rundt om læ, som ellers var lukket område. Et meget smukt skib med masser af messing, Og så så jeg ikke så meget som en rustplet. Den kedelige del var at Amnesty International protesterede fordi skibet under Pinochets regime havde huset bødler og folk var blevet tortureret ombord. Søndag havde vi en full day sail som var alle tiders og da gæsterne var i land igen ville Rich, Nat og jeg lige drikke en øl på taget af dækshuset. 4 timer senere havde det udartet sig til et rigtigt drukgilde mad det meste af Søren Larsen besætning, en flok officerer fra Esmeralda, aupairpiger fra USA, Sverige og Belgien samt venner og bekendte. En uforglemmelig aften.


Ses senere Ulrich