Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Gamle sejlskibe i fare for ophugning

11-01-2008 af Niels Toftegaard
En af verdens førende søfartsnationer. Den position har Danmark bestridt i flere generationer. Men nu er de gamle sejlskibe ved at gå tabt, fordi der ikke er nok penge til at holde dem i stand

For 100 år siden var enhver større havneby i Danmark fyldt op med store sejlskibe med tårnhøje master, og Øresund var et mylder af kridhvide sejl.

I dag er flåden af klassiske sejlskibe skrumpet voldsomt ind, og vinden blæser fortsat i den forkerte retning.

Lidt nord for Mols-Liniens færgelejer ligger træskibsbroen i Århus. Lige nu er der ikke meget aktivitet. Sejlskibssæsonen er overstået, og en del af skibene står nu på land under store telte, så kun er de rødmalede skrog og messing-propellerne synlige. Masterne er pillet af, og stuvet sammen på bukke, hvor de venter på bedre vejr for at kunne blive smurt med linolie eller blive lakeret.

Men det er langt fra alle skibene, der ligger på land. Ved selve broen er de fleste skibe fortøjret. De fleste af dem har store plasticpresseninger til at beskytte mod vind og vejr, på en dag hvor små, hvide snefug daler ned fra himlen.

Bildækkene, der hænger ned ad skibssiderne og skal beskytte mod kajen, knirker og skriger en smule, når de gamle skibe bevæger sig i vinden. Men der er ikke meget at beskytte. En rød fiskekutter mangler en ti meter lang træplanke i styrbord skibsside, og på et af de andre skibe er hverken mast, sejl eller det rækværk, der skal forhindre een i at falde overbord, til at se. Istedet vejrer et lille piratflag forrest på dækket, for at det ikke skal se alt for trist ud.

Ikke penge nok

Om 20 år ser det måske meget værre ud på Træskibshavnen i Århus. Eller også ser det slet ikke ud af noget, fordi skibene er forsvundet.

Hans Jeppesen er bestyrelsesformand i Skibsbevaringsfonden, som hvert år giver støtte til gamle skibe, så ejerne kan restaurere dem. Men der er ikke penge nok.

”Det er ubehageligt at konstatere, at de økonomiske rammer er så små, at det er umuligt at holdeforfaldet for døren,” siger han.

Fonden modtager årligt 3,5 millioner af Kulturministeriet, som skibenes ejere kan søge en del af. Men alene i 2006 ansøgte 24 skibe tilsammen om næsten fire gange så meget, nemlig 11,4 millioner kroner til forskellige restaureringsprojekter. 14 skibe fik støtte, men langtfra det beløb, de havde ansøgt om. Og Fondens årsberetninger viser, at det har været billedet de sidste mange år.

”Fartøjsejerne har svært ved at slå til ved bare almindeligt vedligeholdelsesarbejde, og så er det jo logik for perlehøns, at det går den forkerte vej for skibene,” siger Hans Jeppesen.

Måtte opgive skib

En af de skibsejere, der måtte opgive, er Esben Kaan Arndt.

For 27 år siden købte han det to-mastede sejlskib ’Alvilde’ af sin far og gennemrestaurerede det. Siden har han og en flok af frivillige sejlet med socialt belastede unge rundt i Århus Bugt på fiskesejlladser og lejrture i lighed med det større og mere kendte skib ’Fulton’.

Men sejlturene med ’Alvilde’ sluttede sidste sommer. Skibet stod overfor at skulle restaureres igen, men pengene og tiden manglede for Esben Arndt, så han var nødt til at sælge det videre.

”Til sidst kastede vi simpelthen håndklædet i ringen og sagde vi kan ikke mere. Det var en stor skuffelse for mig at vi måtte brænde det projekt af,” siger han.

Skibet er erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, men der var ingen penge at hente for Esben Arndt

”De har jo stort set ingen midler. Der er ganske enkelt for få i forhold til behovet, men det er jo fuldstændig utopi, at privatfolk selv skal være istand til at varetage sådan nogle restaurereringsopgaver,” mener han.

Han forsøgte at søge yderligere fonde, men uden held. Og det er et typisk problem, fortæller formanden for Skibsbevaringsfonden Hans Jeppesen. Hvis ikke Skibsbevaringsfonden lægger penge på bordet, er det svært at få andre med.

Pi-effekten

Men selvom Esben Arndt have fået støtte til at skifte mast, dæksplanker, skibsside, og hvad der ellers ville være af opgaver på ’Alvilde’, var det ikke sikkert det havde været nok.

Indenfor Skibsbevaringsfonden taler man om Pi-effekten.

”Det arbejde, man troede man skulle lægge i skibet, bliver simpelthen ganget med de her 3,14,” siger Jes Kroman, daglig leder i Skibsbevaringsfonden.

Han tager rundt i landet og kigger på de skibe, fonden mener er særligt bevaringsværdige. Han ser skibe, der forfalder mere og mere, fordi pengene ikke kommer tidsnok, og han vurderer, at eksemplet med Esben Arndt og ’Alvilde’ er noget, fonden vil se mere af i fremtiden.

I yderste konsekvens går skibene tabt. Det skete for Danmarks ældste træskonnert ’Isefjord’. Skibet sank, mens det lå i Bønnerup Havn ved Hobro, men blev efterfølgende hævet. Skaderne var dog så omfattende, at istandsættelsen måtte opgives, og skibet blev hugget op.

Vigtigt med maritim kulturarv

Og gamle skibe, der forsvinder, bekymrer ikke kun ejerne og Skibsbevaringsfonden.

I 2006 skrev Inga Thomas hovedopgave i europæisk etnologi om netop skibsbevaring i Danmark. Hun vurderer, at søfart er en så vigtig del af den danske historie, at skibe – både sejlskibe og motordrevne – bør have en noget højere status kulturpolitisk.

”Hele vores samfund hænger sammen på grund af søfart, både dengang, men sandelig også idag. Det er en væsentlig del af vores historie, og samtidig er det et erhverv, der udvikler sig hurtigt, så hvis man skal følge med, så skal man stå tidlig op. Og der er det gået for langsomt fra statens side,” siger hun.

”Jeg mener staten har et ansvar i at hjælpe med til at bevare de her skibe, fordi man skal påtage sig at ansvar for at fortælle vores historie. Bevaring af bygninger og oldtidsminder har altid været prioriteret højt, men skibene har ikke nær samme bevaringshistorie.”

Møde med Kulturministeren

Skibsbevaringsfonden håber, at kunne få mere støtte i fremtiden. 5. december skal bestyrelsesformand Hans Jeppesen mødes med Kulturminister Brian Mikkelsen, for at drøfte hvordan skibsbevaring i Danmark i fremtiden kan styrkes. Hans Jeppesens håb er en fordobling af den støtte på 3,5 millioner kroner, fonden modtager nu.

”Der er en regning, der skal betales, hvis sådan nogle sejlende projekter skal holdes i live, og det skal staten være med til at betale,” mener Hans Jeppesen.