Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Klummen - Juli 2001

01-07-2001 af Uwe Delfs Jespersen
Igen gik det galt. Igen er mennesker omkommet i en kollision på havet. Eksperter fra alle kanter peger atter på hinanden og skynder sig med at placere skyld og ansvar, helst hos de respektive andre, så vidt det nu kan lade sig gøre.

Næsten per automatik kommer så også visse paragraffer i søvejsreglerne i søgelyset.

Jeg skal ikke på nogen måde kommentere de konkrete hændelser og begivenheder, udover at give udtryk for vores medfølelse med de omkomnes pårørende.

Diskussionen om søvejsreglernes fortræffeligheder eller mangel på samme vil jeg dog give mit besyv til.

Er søvejsreglerne for dårlige? Det er da meget muligt. Der hersker i hvert fald til dels kaotiske tilstande derude, det er helt sikkert. Vi alle kender til et utal af hårrejsende historier fra det virkelige liv på broen, på halvdækket, eller i cockpittet.

Langt de fleste af disse historier handler imidlertid bare om hasardeurer, substandard-skibe, og – ret og slet – idioter. Hvorfor skulle det også være anderledes på havet end i land, hvor alle de gode færdselsregler heller ikke kan forhindre spritbilister og andre bedrevidende i at udsætte sig selv og sin omgivelse for farer? Uanset hvordan søvejsreglerne er formuleret eller fortolket vil de blive overtrådt. Uvidenhed, letsindighed og egoisme kan man ikke komme til livs med regler.

Men det er jo ikke det samme som at sige at det også kan være lige meget, hvad der står i reglerne. Langt, langt de fleste forsøger jo immervæk at følge reglerne så godt det nu kan lade sig gøre. Problemet er bare at de er så fandens svære at følge. Det har mange grunde, og dramatiske konsekvenser. Jeg er tilbøjelig til at gå så vidt at sige, at for mange lægger reglerne ligefrem op til overtrædelse.

Reglerne er for dårlige, i så høj grad, at man skal begynde med at spørge: Hvad er det der er værst?

Når et sejlfartøj og et maskindrevet fartøj støder sammen, så råber søfartslobbyen straks: Afskaf regel 12 (se senest lederen i Søfart 26/27-2001).

Tilsvarende står fiskernes ”rettighederne” lejlighedsvis for kritik, eller katamaranfærgernes, eller hvem der nu ellers er kommet i vejen det forkerte sted. Der er sikkert noget om al de gode argumenter som disse krav altid bliver ledsaget af. Spørgsmålet er bare om ikke det bliver til en værre kludetæppe at prøve at lave forbedringer fra den ende af.

Er problemet ikke først og fremmest den besynderlige ansvarsfordeling, der ligger til grunde for vigereglerne? Næsten alle nærsituationer skal løses ved at den ene har pligter, og den anden har – ja, hvad? Rettigheder? Ikke just det. Men mens den ene har vigepligt, har den anden så ret til at bide negle, mens han holder kurs og fart. Her er en årsag til mange absurde hændelsesforløb. At man kan havne i en situation, hvor man er henvist til at afvente om, hvornår, og hvordan den anden gør noget, uden selv at have lov til at tage affære, det kan man da ikke leve med. Det er her, man griber til knoglen, og så hører man den: Ship on my port side, what are your intentions?

Så står man der, først skal man holde kurs og fart, så kan man foretage ændringer og til sidst skal man finde på noget drastisk. Hvad er det for noget vrøvl. Afskaf dog regel 17! Så behøver sejlskibe ikke at vente på nogen – eller kan påberåbe sig rettigheder. Så kan den lille (sejlbåd, fisker, eller coaster) heller ikke tvinge den store ud i vanvittige manøvre. Hvordan skal det går i praksis? Aner det ikke, men det kan man jo finde ud af, måske.

Jeg kan da godt se, helt sådan, som det står her, går det heller ikke. Men det er ikke det det kommer an på. Væsentlig er kun følgende: Reglerne kan godt tåle en forbedring i retning af en mere kontant og anvendelig måde at ansvarliggøre alle implicerede parter, og væk fra den eksisterende ambivalens. Regel 2 skal ikke kun være en ofte overset kontrapunkt til de øvrige regler, den skal bringes i fuld harmoni med vigereglerne.

Er det her over målet? En diskussion ud i det blå? Bestemt ikke. Diskussionen er faktisk i fuld gang i de maritime kredse verden rundt, ikke mindst i London (IMO, Nautical Institute e.a.).

Der hvor der er tale om sejlskibe, er det nødvendigt at blande sig, at benytte sig af den indflydelse, som vi rent faktisk har. Der kan ikke herske tvivl, at man vil lytte til sejlskibsfolk fra Skandinavien, hvis de altså har noget relevant at bidrage med. Men det kræver selvfølgelig at man tænker tingene igennem, og tager diskussionen op.

I må have en fortsat god sommer.

Uwe