SSK1
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Test af wirebændsler på Tovværksfabrikken Randers Reb

26-04-2004 af Hanne Juul Jensen

I efteråret 2003 fik skoleskibet Georg Stage overhalet riggen. Læs mere om dette længere nede på nyhedssiden. Arbejdet omfattede en total fornyelse af samtlige wirer i den stående rig. Der blev således skiftet 826 meter i 28 mm stålwire, og 662 meter i 18 mm.

"Georg Stage valgte at kopiere den gamle rigs design", forklarer overstyrmand Helle Barner Jespersen, "hvilket vil sige, at vi har valgt at håndsplejse og bændsle med 3-dobbelte wirebændsler, sådan som det har set ud, så længe skibet har eksisteret." Georg Stage, der blev bygget i 1934, fik dog ikke rejst krav om udskiftning af den 70-årige rig.

I forbindelse med oprigning af nybygninger som svenske Gunilla og hollandske Stad Amsterdam er andre metoder blevet fremhævet. Klassifikationsselskabet Lloyds forlangte, at man anvendte taluritsplejsninger på Stad Amsterdam, og på Gunilla blev der rejst krav om at sætte de såkaldte istøbninger på undervanterne.

 "På baggrund af de krav, der internationalt var rejst til de nybyggede skibe, blev vi nysgerrige efter at undersøge om de traditionelle metoder kunne stå mål med specifikationerne til de moderne metoder", forklarer Helle videre. Derfor henvendte Georg Stage sig til Tovværksfabrikken Randers Reb, der er producent af både stålwire, bændselwire og skibmandsgarn. To testwirer på henholdsvis 28 mm og 18 mm blev smertet og klædt, og om et øje med kovs blev wiren bændslet sammen af tre dobbelte wirebændsler.

Den 18 mm testwire, der har en brudstyrke på ca. 17 t, blev sat i stræk under en langsomt stigende belastning. Ved 3 t træk begyndte øjet at åbne sig få mm. Ved 6 t træk begyndte wiren at skride og ved en fortsat forøgelse af trækket til ca. 6,7 t gled wiren igennem bændsler og rundt om kovs, mens bændslerne forblev intakte. Den 28 mm wire, der har en brudstyrke på ca. 41 t, blev udsat for en chokpåvirkning. Ved ca. 15 t skred wiren på samme måde – igen uden, at dette knækkede bændsler eller fik dem til at flytte sig. Den relativt kraftige belastning mindsker diameteren på wiren, og som et resultat heraf begynder den at skride.

"Underlaget for bændslet ser ud til at være utroligt vigtigt for at fremme friktionen", siger Helle, der beklager, at testwiren ikke var blevet trenset. Alt stående på Georg Stage er i øvrigt trenset, smertet og indsmurt i linolie/tælle/linolie og klædt med skibmandsgarn, der til slut er imprægneret med lapsalve.

Statsraad Lehmkuhl har man gjort lignende iagttagelser denne vinter, hvor riggen på den 90-årige Statsråd stod foran en overhaling. En 32 mm wire, der var klædt med sort, utjæret nylon blev testet og ved ca. 2 t træk begyndte wiren at skride. En ny testwire blev smurt ind i beskyttende wireolie, inden den blev trenset, smertet, smurt med linolie og herefter klædt med almindelig skibsmandsgarn. Strækprøven viste de samme resultater som i forsøget på Randers Reb – ved ca. 1/3 af brudstyrken begynder wiren at skride. Derfor valgte Statsraad Lemhkuhl at benytte det traditionelle skibmandsgarn frem for det hårdtslåede nylon.

Tilbage på Staad Amsterdam har man siden oprigningen i 2000 knækket en bardun på grund af tæringer i en taluritsplejs. Også på denne rig er der klædt med sort hårdtslået nylongarn. Denne klædning viser sig at knække relativt let. Når saltvand kommer i forbindelse med taluritten, sker der en galvanisk tæring – dette har fået Lloyds til rejse krav om udskiftning hvert 5. år.

Om bord på Gunilla kunne istøbningerne ikke holde til vibrationer fra den stående rig, med det resultat, at flere istøbninger er knækkede. På Randers Reb fremhæver man både istøbninger og taluritter, fordi det er metoder, der isoleret set ikke mindsker brudstyrken på wiren. Eksemplerne fra de to skibe demonstrerer dog med al tydelighed, at valget af riggermetode skal træffes på baggrund af det miljø, som riggen skal arbejde i.

"Det er meget vigtigt at konservere (wireolie eller vaseline) en wire omhyggeligt, før man klæder den, først og fremmest for at undgå, at vandet kan ligge under klædningen og tærer wiren. Her skal både trenses og smertes, inden klædningen lægges manuelt. Det, at klædningen lægges manuelt, har betydning for, hvor hårdt det kan lægges. Endelig skal bændselwiren dimensioneres efter wirens tykkelse, og bændslet skal lægges dobbelt og med manuelt med bændseljern for at sikre, at det ligeledes bliver lagt så hårdt som muligt", slutter Helle Barner Jespersen efter de foreløbige undersøgelser i samarbejdet med Randers Reb.