Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Om Marthas forlis

14-10-2004 af Hanne Juul Jensen

Det omtalte forlis af Maria Asumpta her på siden rejser en lang række spørgsmål; spørgsmål som er blevet uhyggeligt aktuelle herhjemme efter forliset af Martha i Kattegat den 11. juli i år, hvor to besætningsmedlemmer omkom.

Begge fartøjer var foreningsskibe og fulgte derfor regler for lystbåde. For at sejle med skibene skulle man være medlem – et medlemskab, der principielt var åbent for alle og ikke kunne forhindre skjult chartersejlads. De ombordværende medlemmer, der i begge tilfælde var relativt uerfarne medsejlere, oplevede, at deres liv lå i hænderne på personer, der ikke bar de fornødne kompetencer – eller i den givne nødsituation ikke deltog i redningen af mennesker eller skib. For Marthas vedkommende havde medsejlerne ikke modtaget instruktion eller træning i sikkerhedsprocedurer, og sikkerhedsudstyret var ikke i orden – som det fremgik af søforklaringen.

Omvendt mediestorm
Skibet havde knapt sat sig på bunden, før medlemmer af Foreningen til Skonnerten Marthas Restaurering fremhævede Martha som værende "i særdeles god stand". "Træskibe skal være utætte", lød det videre fra foreningen. Et udsagn, som alarmerede om det faktum, at medlemmerne havde vænnet sig til at sejle med et skib, der var læk, hvilket bekræftes under søforklaringen. Medlemmer sendte beskyldninger mod Hobro værft, som – efter medlemmernes overbevisning – havde udført mangelfuld kalfatring seks måneder tidligere. Værftet blev ligeledes beskyldt for ikke at have gjort rent i bunden af skibet efter udskiftning af planker. Den påkrævede rengøring indgår i skibets sødygtighed, og derfor peger ansvaret mod foreningen og ikke mod en flok håndværkere. Foreningens meget kraftige fremfærd i medierne vendte al opmærksomhed væk fra foreningen og dennes ansvar for driften og håndteringen af Martha, der har skabt den praksis, hvormed skibet blev sejlet og vedligeholdt igennem årerne. 

En unødvendig sejlads
Det fremgår af søforklaringerne, at det var Sara på 18 år, som måtte træde i karakter og via mobiltelefoni hente hjælp til at få skipperen i tale. Sara druknede sammen med skipperen. Det er dybt tragisk og fuldstændig uacceptabelt, at to mennesker måtte lade livet under en situation, med så mange mulige udveje til – ikke bare at evakuere alle ombordværende i sikkerhed – men også til at redde skib og materiel. Det er uacceptabelt at bringe et skib med en betænkelig kondition i en unødig fare. Et er håndteringen af en nødsituation, et andet er overhovedet at sætte sig i denne situation.

Den menneskelige faktor
Menneskelige fejl begås – MEN, man kan gøre en indsats for at undgå, at de fører til ulykker. Når der sker en ulykke, skal essensen uddrages, så alle forholdsregler kan tages for ikke at komme i en lignende situation igen. Hvis ulykkesstatistikken fortsætter om bord i et skib, er det et alvorligt udtryk for manglende viden – og dermed tvingende nødvendigt at ændre adfærd.Det kan næppe overraske, at jo mere man kan klare ved hjælp af ens basale viden og indøvet rutine – desto mere overskud har man til at tænke fremad og forudse, hvad man skal gøre senere. På den anden side bør man ikke skulle spekulere over, hvordan man skal løse et problem, når faren er overhængende. Derfor har viden om den menneskelige faktor og menneskets evne til at opfatte, forstå og omsætte viden til handling ført til endnu mere fokus på træning og uddannelse.

Krav til sikkerhedskurser
En af de konsekvenser, der bør drages af Marthas forlis, må være at skabe større fokus på sikkerhed i de såkaldte foreningsskibe, hvor der er mange personer om at sejle skibene, og hvor medsejlere deltager på eget ansvar. Man kan forestille sig, at der rejses krav til, at de ansvarlige skippere skal gennemgå sikkerhedskurser, fx hvert 5. år. Sikkerhedskurser, der bl.a. omfatter træning i at afholde båd-, brand- og mob-øvelser, krisestyring, flådeudsætning, brug af nødsignaler, vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr, brandslukning etc.

Sømandskab – eller respekt for skib og hav – er en selvfølge for at håndtere ethvert flydende skrog. I Danmark har vi adgang til en enestående vidensbank i Jens Kusk Jensens Håndbog i Praktisk Sømandskab, der bør være et minimumskrav i oplæringen af medlemmer, der vil sejle med skibe som Martha. Samtidig har vi en kolossal erfaringsmængde tilgængelig i en større flåde af professionelt drevne sejlskibe, som, under Søfartsstyrelsens og/eller Klassifikationsselskabernes periodiske syn og med implementeringen af ISM, lever op til de seneste sikkerheds- og uddannelsesmæssige krav. Det er desværre en kendsgerning, at Marthas forlis miskrediterer hele denne branche på trods af, at Martha-projektet ikke afspejler den norm og standard, som er branchens fællesnævner.

Der er stadig mange spørgsmål, der blæser med vinden. Det er dog nærliggende at antage, at den menneskelige faktor har gjort sit til Marthas forlis.