Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Historiske sejlskibe præsenterer sig i København

19-04-2005 af Jesper Hjorth Johansen

Når man om sommeren går en tur langs Strandvejen, hænder det ofte, at man ude på vandet kan se op til flere gamle sejlskibe bevæge sig af sted med alle sejl sat, og man har måske spurgt sig selv, hvor de kommer fra, hvem der sejler med dem, og hvordan man selv kan komme ud at sejle med sådan et skib?

 

 

Skibenes dag 2004


Nu viser disse store stolte sejlskibe, hvoraf flere er omkring 100 år gamle eller ældre, sig selv frem for offentligheden. I et samarbejde mellem skibene, Sejlskibskompagniet Danish Schooner Charter, der står for udlejning af historiske sejlskibe i Danmark, og kulturhuset Nordatlantens Brygge på Christianshavn, afholdes Skibenes Dag fra lørdag d. 30. april til og med mandag d. 2. maj.

Her bliver der mulighed for at gå ombord i skibene, tale med besætningerne og måske få inspiration til, hvordan den næste familiefest, den næste firmaskovtur eller det næste kundemøde kan afholdes til søs i en helt speciel og fascinerende ramme.

Allerede torsdag d. 28. april tager nogle af skibene forskud på arrangementet, når skonnerterne "Lilla Dan" og "Maja" sejler ind gennem havnen og lægger til ved Nordatlantens Brygge.

Lørdag d. 30. april fra 11:00 til 17:00 er der åbent skib ombord på galeasen "Donna Wood", skonnerten "Lilla Dan" og skonnerten "Mira".

Søndag d. l. maj fra 11:00 til 17:00 er der åbent skib ombord på galeaserne "Donna Wood”, "Havet" og "Hjalm" samt på skonnerterne ”Halmø", ”Lilla Dan”, "Maja" og "Mira".

Fra 15:00 ti1 17:00 vil del være mulighed for at komme ud på en kort sejltur med skonnerterne "Lilla Dan” og ”Maja”.

Mandag d. 2. maj fra 11:00 til 14:00 er der igen åbent skib ombord på galeaserne "Donna Wood", "Havet" og "Hjalm" samt på skonnerterne "Halmø", "Lilla Dan", "Maja" og "Mira".

Tid: Den 30. april samt 1. maj fra 11:00 til 17:00. Den 2. maj fra 11:00 til 14:00.

Sted: Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, Christianshavn

Mere information:
Sejlskibskompagniet Danish Schooner Charter: http://www.sejlskib.dk/
Nordatlantens Brygge: http://www.bryggen.dk/