SSK1
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Første rejsebrev fra Ulrik ombord Søren Larsen

11-12-2001 af Ulrik Skovbo
Første rejsebrev fra Ulrik til Sejlskibskontoret

Tirsdag d. 11. december 2001

Hej hej,

I dag er det præcis en måned siden at jeg forlod småkolde Thy for at bruge det næste års tid i Auckland, New Zealand. Jeg har fået job som deckhand på den danskbyggede (1949) brigantine Søren Larsen. Jeg fik jobbet ved at kontakte ejeren, Tony Davies, og med min baggrund som fed Georg Stage dreng tog jeg flyveren over Bangkok, Sydney til Auckland hvor jeg kun nåede at smide min bagage i kabyssen før arbejdet kaldte. Der skulle hentes nyreparerede sejl, og de skulle stuves af vejen. Mit år kommer nogenlunde til at se sådan her ud... I november og her i december har vi lidt forskellige sejladser. Vi har såkaldte "brewcruises" hvor der bliver smækket en bar og anlæg op på hoveddækket og så kommer der omkring 80-90 gæster, som regel pissefulde, ombord. så bliver der gasset op for den originale Alpha en times tid ud af havnen og når vinden så er i det rigtige hjørne sætter vi sejl og stopper motoren. Da brewcruises kun varer 4 timer sætter vi ikke alle sejl. Det bliver som regel kun til et forsejl, to råsejl og et stagsejl. Og så går tiden som deckhand ellers med at være rorgænger, gå sikkerhedsrunder, være udkig, hjælpe til i baren, se om catering har brug for hjælp i kabyssen og så min yndling. Den såkaldte headposition. Vi har tre toiletter ombord, de to af dem til vores gæster, og det er nogle små sataner, som landkrabberne skal have instruktioner i at bruge. Først er der ventilen der skal åbnes så der er adgang for søvandet. Så skal søvandet pumpes ind i kummen, ventilen skal lukkes, man gør hvad man nu skal gøre og så er der et håndtag til at pumpe det hele ned i tanken. At forklare det til en pissefuld kiwi med dansk accent kan være lidt af en prøvelse, men så er der selvfølgelig også dem som bare tordner ind på toilettet inden man når at give dem en instruktion. Det resulterer tit i panik og skrigeri da de ikke får lukket ventilen og så fortsætter vandet med at rende i kummen indtil det render over med dertilhørende oversvømmelse. Det er sjovt at se hvor hurtigt folk bliver ædru når deres lort ligger på dørken, men den kedelige del er bare at det er mig der skal gøre rent.


Udover de altid sjove brewcruises har vi også såkaldte "Full day sails" hvor baren og anlægget er pakket ned til fordel for folk som er kommet ombord for at sætte alle sejl, hale og slække tovender og entre riggen. De sejladser varer et par timer længere end brewcruises og vi sejler lidt længere væk. Auckland er en helt fantastisk by med ca. 1 million indbyggere og byen bliver også kaldt City of sails, da der i bugten er ca. 80.000 lystbåde af enhver art.




Så er Americas Cup også kommet til Auckland da New Zealand vandt sidste race, så det er et normalt syn at se deres skibe blive trukket ind og ud af havnen hver dag. Centrum af Auckland er meget centreret, og det hele er meget nyt ( også pga. Americas Cup ) Og Søren Larsen har en kajplads ved en kaj hvor der er masser af barer, diskoteker og restauranter, så når man går ud med skraldet er det det samme som hvis man gik ned gennem Jomfru Annegade med en sort affaldssæk i hver hånd. Udover brewcruises og full day sails er der her sidst i december frem til marts længere rejser op til noget der hedder Bay of Islands. I marts og tre måneder frem er der så tørdokophold plus en masse vedligehold. Det er helt okay da man nok lærer en masse ved sådan en omgang. Og når vi så alle sammen har været rigtig flittige venter Stillehavets Øer frem til november 2002 hvor flyveren til Danmark venter.


Der er en stor flok af forskellige mennesker ombord og hvis vi starter fra bunden! Så er vi fem deckhands i øjeblikket. Vi har Bobby Bourbon fra Shetlandsøerne som også hjælper vores maskinmester engang imellem. Han er supergrineren med en humor sort som.....yeap. Og med den shetlandske accent går det hele bare op i en højere enhed. Han har sejlet på forskellige skibe såsom Eye of the wind og Swan så han er absolut kvalificeret. Så er der Nat eller The Duke som han kaldes. Han er amerikaner, fra østkysten, 22 år og så har han sejlet på en masse motorløse skonnerter og har en masse rigerfaring så det er ham jeg altid hænger med i riggen. Han kender intet til råsejl og jeg kender intet til gaffelsejl så vi supplerer hinanden godt. Han er supergrineren og jeg har haft en del sjove oplevelser med ham indtil videre hvad angår pubs og diskoteker. Så er der Woody, en helt igennem original Kiwi som lige har spenderet et par år i den New Zealandske flåde. Vi har også Rich som også er kiwi og som har været ombord på Søren Larsen de sidste 7 mdr. og derfor kender alle fiduserne. Alle deckhands lever under bakken hvor der er 6 køjer (alle i forskellig størrelse) så der er en lille bitte smule mandehørm. Det er herligt. Så har vi vores kok Tracy og hendes assistent Nikki. To vidunderlige tøser som prøver at overgå hinanden i madkunst. En evigt opadgående 'god mad oplevelse' spiral' Så er der to pursers, Rosie "Snappy" og Daphne. De står for baren ombord plus alt papirarbejdet, løn, skat også videre. Så er der vores maskinmester filthy Phil som lige er ankommet fra UK. Der gik tre dage og så havde han en stamplads på vores lokale bar "The Provedor" Det er for vildt, jeg har oplevet ham på mine nattevagter komme hjem en halv time før morgenmad, pissefuld. Også stå op til morgenmaden.... nogenlunde frisk. Så har vi vores 2. styrmand Allan, også fra UK. En lille sorthåret krøltop med et evigt smil.


Så er der vores skibspirat, Eric, som er 1. styrmand. Mangler en fortand, har hestehale og er en abekat i riggen. Jeg har oplevet ham kravle op af bardunerne i bare tær uden brug af hænder...! Han placerede bardunerne mellem storetåen og tåen ved siden af (jeg ved ikke hvad den tå hedder) og så kunne han ellers bruge begge hans hænder til arbejde mens tæerne gjorde kravledelen. Der kan man vist snakke om hård hud mellem tæerne. Til sidst er der Skipper Marti fra Australien. Han startede i 1989 som deckhand, (Allan og Eric startede også på skibet som deckhands) så har han arbejdet lidt på andre sejlskibe og så er han vendt tilbage til Søren Larsen som Skipper. Han er en af de flinkeste mennesker jeg nogensinde har mødt, og så er han meget god til at forklare en nybegynder som mig om hvordan, hvorfor og hvorledes det hele er som det er. Og til sidst er der selvfølgelig Tony Davies, ejeren, som lige for tiden slapper af på hans landssted. Han har haft skibet de sidste 25 år og ved alt om selv den mindste dippedut på skibet. En mand man kan få uanet rigviden af. Da alle undtagen Tony bor på skibet er det som en stor familie Vi har heller ikke fjernsyn ombord så det højner kun den sociale moral. " It's all about having fun" er nok den mest brugte sætning på skibet og jeg får absolut dækket mit latterbehov dagligt.


Ses senere - Ulrich eller ”Oilrig” om man vil.