Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

Danske rederier skriger på søfolk

12-02-2008 af Niels Toftegaard

Søfartserhvervet: Vi mangler søfolk

 

Med en rekordstor indtjening fra Danmarks fragtskibe har skibsfarten kronede dage. Men med væksten kommer et enormt behov for nyuddannede søfolk – de er der bare ikke

 

Af Niels Toftegaard

 

”Danmark skal være Europas førende søfartsnation.”
Det sagde Bendt Bendtsen for lidt over halvandet år siden, da han fremlagde regeringens handlingsplan for et styrket maritimt Danmark. En af planerne var, at få flere unge ind i søfartsbranchen, men noget tyder på, at de unge ikke helt er med på den.
Antallet af optagne på søfartsuddannelserne i 2006 var på 1.239, og trods en lille stigning i 2007, står det langt fra mål med det, der er behov for. Og branchen skriger på nyuddannede.

 

Frit optag får ingen betydning
Søfartsuddannelsernes flagskib er Svendborg International Maritime Academy – SIMAC. Her uddannes de såkaldte dual-officerer – skibsofficerer, der både kan stå på broen og navigere, og arbejde i maskinen som maskinmestre.
For at blive optaget på SIMAC skal eleven have en uddannelseskontrakt med et af de tilknyttede rederier, og oprindeligt var det disse rederiers plan, at 200 nyuddannede officerer skulle forlade SIMAC hvert år.
”Der er vi slet ikke endnu, og der kommer til at gå lang tid før vi kan ramme det tal,” siger søfartsskolens rektor Jan Askholm.
Han vurderer, at kun omkring 100 elever årligt får stukket et skibsførerbevis i hånden.
Fra 2008 har regeringen indført frit optag på uddannelserne, så der nu ikke er loft for, hvor mange elever eksempelvis SIMAC må optage. Men det kommer ikke til at betyde noget.
”Vi har knap nok fået opfyldt kvoten for i år,” mener Jan Askholm, og det gør hans kollega på Århus Maskinmesterskole, Anders Hanberg Sørensen også:
”Vi optager i forvejen alle de, som søger.”

 

Rederier satser på udenlandske søfolk
Når unge danskere ikke ønsker at sejle på de store fragtskibe, må rederierne søger udenlandsk arbejdskraft.
Siden 1989 er antallet af udenlandske søfolk på danske skibe næsten femdoblet, så der i dag er lidt over 5.000 ansat.
Men derudover har rederierne også et direkte samarbejde med søfartsskoler i udlandet.
Danmarks største rederi A.P. Møller-Mærsk indgik i 2005 en aftale med en søfartsskole i Indien om årligt at uddanne 400 dual-officerer til Mærsk-flåden, og de to mindre rederier Norden og TORM er for nyligt gået i samme retning. Dampskibsselskabet Norden samarbejder med en skole i Filippinerne.
”Vi tilbyder praktikpladser på vores skibe og scholarships til de, som vil videreuddannes på skolen, for selvom alle danske unge valgte at tage ud at sejle, så ville der stadig mangle folk,” siger Søren Dag Sturm som er uddannelses- og rekrutteringschef i Norden.
På den måde sikrer rederiet, at de filippinske søfolk får nogle ordentlige papirer. Søren Dag Sturm er  nemlig godt klar over, at kvaliteten på søfartsskolerne i Filippinerne kan være svingende.

 

Til vands, men også til lands
Samtidig med at Anders Hanberg Sørensen er rektor på Maskinmesterskolen i Århus, er han også formand for søfartsuddannelsernes Rektorkollegium. Han kan godt forstå, at rederierne  søger udenlands for at få nok besætningsmedlemmer på skibene, men han ser også de danske søfolks rolle anderledes.
”Danmark skal uddanne nogle sømænd, som er ude at sejle, hente noget erfaring, og så skal de gå i land. Det giver sig selv, at de mangler ude på skibene, men hvis ikke der er nogle, der har været ude at sejle, så mangler de også i følgeindustrien,” siger han, og samme holdning har Søfartsstyrelsen.
”Maritime arbejdspladser er ikke kun på skibene. Der sidder mange med en søfartsbaggrund i land, som er en del af Det Blå Danmark. Og de arbejdspladser i land kommer også til at mangle,” siger Hemming Hindborg, uddannelseschef i Søfartsstyrelsen, og selv uddannet skibsfører.

 

Danmark mister førerposition
Det Blå Danmark, som er fællesbetegnelsen for den maritime branche i Danmark beskæftiger ifølge Søfartsstyrelsen over 100.000 mennesker. De er ansat i rederierne, både herhjemme og på kontorer i de store havnebyer fra Rotterdam til Shanghai, men også i Søfartsstyrelsen, på uddannelserne og i klassifikationsselskaberne sidder mange hjemvendte sømænd.
”Det vigtige er, at de folk som er på søen vender tilbage i land. Ellers mister vi den knowhow, vi skal konkurrere på,” siger Henrik Sornn-Friese, som er lektor ved Copenhagen Business School, hvor han i flere år har beskæftiget sig med den maritime industri.
”Det specielle aspekt ved søfart er, at det er baseret på erfaring, og de reelle kompetencer lærer man ombord på skibene,” siger han, og ser det som en ”oplagt risiko,” at Danmark mister sin førerposition som søfartsnation, hvis der ikke er flere, der søger søfartsuddannelserne.

 

Folketinget lukkede søfartsskoler
En direkte konsekvens af dette er færre søfartsskoler. I 2004 vedtog et flertal i Folketinget en reform af de maritime uddannelser, foranlediget af erhvervsminister Bendt Bendtsen.
Aftalen betød, at tre uddannelsesinstitutioner blev lukket: Maskinmesterskolerne i Ålborg og Odense samt Maritimt Uddannelsescenter Vest, MUV, i Esbjerg og på Fanø.
MUV var på det tidspunkt Danmarks næststørste skole efter SIMAC i Svendborg, og bestod af to søfartsskoler på Fanø, en maskinmesterskole i Esbjerg, samt Danish Offshore School.
”Der vurderes ikke at være et bæredygtigt elevgrundlag til den duale skibsofficersuddannelse for begge de to centre, MUV og SIMAC i Svendborg, som udbyder denne uddannelse. MUV har hidtil haft vanskeligt ved at tiltrække det nødvendige antal studerende på uddannelsen i modsætning til SIMAC, der har en rimelig tilgang,” stod der dengang i aftalen mellem forligspartierne.

 

På høje tid
For at sikre den fortsatte tilgang har rederierne, uddannelserne og Danmarks Rederiforening startet rekrutteringskampagnen World Careers, der skal få de unges øjne op for Det Blå Danmark.
”Det er et langt sejt træk, men det begynder at se lovende ud,” siger Dan Knudsen, uddannelseskonsulent i Rederiforeningen.
”På høje tid,” siger Anders Hanberg Sørensen, men er glad for kampagnen, som han mener skal dræbe fordommene om erhvervet.
”Hver gang man tænker på noget maritimt, så er det en gammel sømand med langt skæg. Det er forkert. Det er moderne uddannelser, der målretter til en lang række jobmuligheder.”
Men samtidig efterlyser han nye idéer.
”Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne sættes en masse initiativer i gang, hvis der var penge til det. For eksempel fik jeg ikke lov til at udbyde en HF-søfart, som skulle være en fødekilde til at videreuddanne maskinmestre eller dual-officere,” siger Anders Hanberg Sørensen.

 

Vil alle det samme
2007 ser ud til at blive et rekordår for rederierne. De foreløbige tal viser en valutaindsejling på 180 mia. – en fordobling på bare fem år. Samtidig står over 300 nybyggede skibe klar over de næste fire år, og branchen håber, at danske søfolk vil være ombord.
”For det er jo i alles interesse, at vi får de unges opmærksomhed rettet mod det her erhverv,” understreger formanden for Rektorkollegiet Anders Hanberg Sørensen.
Fremover vil han og de øvrige rektorer holde jævnlige møder med Rederiforeningen og Søfartsstyrelsen for at drøfte, hvordan rekrutteringsarbejdet fremover optimeres.