Uptime
 
 
 
 

Nyhedsarkiv

Kategorier
Vis alle
SSK-Info (8) - Udddannelse (6) - Artikler (22) - Kort nyt (11) - Sikkerhed (4) - Skibe (38) - Projekter (5) - Rejsebreve (11)

Arkiv

God ledelse kræver god kommunikation

02-12-2007 af Lise Mortensen Høj
God ledelse kræver god kommunikation

Når du siger noget til andre – bliver det meget sjældent forstået 100 pct. som du mente det!

Al kommunikation har en afsender og en modtager. Men selv om du er 100 procent sikker på, hvad det er, du gerne vil sige – og er lige så sikker på, at du har udtalt dig klokkeklart – er der endog meget stor risiko for, at modtageren har forstået dig på en helt anden måde, end du regner med.

- Og misforståelsen opstår vel at mærke ikke af, at modtageren af beskeden bevidst forsøger at mistolke dig, og heller ikke fordi modtageren ikke hører efter, forklarer Nine Haubirk, der er certificeret NLP trainer fra Society of NLP. Hun forklarer, at alle mennesker har en slags ’indbygget filter’ i hjernen, der så at sige farver og ændrer de oplysninger, vi modtager, så de passer ind i vores livssyn, vores tillærte værdier og alle de ting, vi er blevet påvirkede af i løbet af vores tilværelse.

Mens landmanden mener, at der er ’chance for regn’, ser sommerhusgæsten det som en risiko. Alle oplysninger, vi får, behandler og farver vi med vores syn på verden, forklarer Nine Haubirk.

Og derfor vrimler den almindelige daglige kommunikation også med antagelser og misforståelser; mens eksakte meldinger, der er afsendt og modtaget ’ens’ ofte er en mangelvare.

- Et godt eksempel er et begreb som ’sund fornuft’ – eller common sense. Det er ikke nødvendigvis det samme for alle besætningsmedlemmer på et skib. I en så stærk kultur som den maritime vil der på den ene side ligge en meget stor fælles viden, baggrund og tradition til grund for noget, som mange mener, danner en fælles forståelse af ’sund fornuft til søs’ eller ’godt sømandskab’ om man vil. Men hvis man går i detaljer om, hvad der egentlig er sund fornuft, vil man hurtigt opdage, at det er der mange opfattelser af.

Need to know

Men kommunikation handler naturligvis i lige så høj grad om, hvad der bliver kommunikeret – og hvor meget, der bliver kommunikeret.

- Her kan man dele informationerne op i ’nice to know’ og ’need to know’, og det er i bund og grund et spørgsmål om ledelsesstil, hvor mange informationer, ledelsen giver videre.

Den enkelte leder må gøre op med sig selv, hvor meget information, han kan give videre – og hvor meget han vil give videre.

- Men der er ingen tvivl om, at et højt informationsniveau fra ledelsens side altid kommer godt tilbage, fordi det virker motiverende, når man kender sammenhænge og forstår, hvad der foregår, siger Nine Haubirk, og peger på, at der er temmelig langt fra den traditionelt meget hierarkiske ledelse på skibe til de moderne ledelsesformer, der er ved at være almindelige mange steder i land:

- Spørgsmålet er også, om den hierarkiske ledelsesform kan tiltrække – og måske især – fastholde unge i dag?

Indledningsvis vil de fleste unge sikkert finde sig i formen – de er jo på helt fremmed boldgade, skønner Nine Haubirk:

- Men på sigt er der en risiko for, at et hierarkisk system vil afstedkomme frustration for mange unge.

Social eller ’ener’

Til god ledelse og et godt arbejdsmiljø hører naturligvis, at man som rederi / skib tiltrækker og ansætter folk, der egner sig til arbejdet, samarbejdet og en tilværelse på et skib.

- Her er det helt afgørende, hvordan man præsenterer arbejdet og faget, når man skal tiltrække ansøgere til en stilling – eller gøre de unge interesserede i de maritime fag igennem rekrutteringskampagner, siger Nine Haubirk, der peger på nogle væsentlige områder, hvor hun har oplevet, at fremstillingen af sømandsfaget ligger meget langt fra den faktiske virkelighed:

- For det første er det vigtigt at lade ’Martha-myten’ om dansk søfart dø.

Det hyggelige brede sociale og selskabelige frivagts-liv med gode venner i hyggeligt lag er ikke længere dagligdag på travle handelsskibe. Her er dagligdagen opgaverelateret – ikke social.

Og hvis man i stillingsannoncer og hvervekampagner fremstiller faget som en udvidet marthafilm, tiltrækker man ganske enkelt folk, der ikke kan håndtere det ensomme liv til søs!

Men naturligvis ligger der også en fare i en selvforstærkende effekt: hvis man tiltrækker folk, der isolerer sig, er der fare for, at det sociale liv ombord i skibene stækkes endnu mere.

Følelsesmæssig IQ

Empati – eller evnen til at forstå andre menneskers følelser – hører også med til god ledelse, understreger Nine Haubirk:

- Og her er der helt nye krav til moderne ledere om at reflektere over sig selv og sine egne reaktioner og handlinger. Jeg vil stille det postulat, at folk, der ikke reflekterer over sig selv, ikke kan forstå andre menneskers reaktioner og følelser.

Desværre er fokus på den følelsesmæssige IQ nok lidt forsømt inden for moderne søfart!

Nine Haubirk understreger, at det generelt er et krav til moderne ledere, at de både skal agere og reagere hurtigere end før – og samtidig med større menneskelig indsigt.

- Og jeg vil skynde mig at sige, at der lige på det punkt er rigtig mange ledere – både til søs og i land – der straks vil pege på, at deres fag og organisation er ’anderledes og helt særlig’, at arbejdet er ’produktionsorienteret’ og at man er helt fokuseret på opgaven – og at det med empati ikke har noget at gøre på deres arbejdsplads.

- Men det holder ikke. Spørgsmålet om at reflektere over sig selv og udvikle sin følelsesmæssige IQ gælder bredt. Også for ledere til søs.

- Og heldigvis bliver den følelsesmæssige IQ udviklet ved at blive brugt, påpeger Nine Haubirk.

Tiltræk de rigtige profiler

På spørgsmålet om, hvor meget nyt, hvor meget forandring og hvor mange valg mennesker ønsker at have i deres liv, kan man groft sagt inddele mennesker i to ’profiler’.

Den ene profil er den ’fleksible type’, der elsker forandring, nyder at have noget at vælge imellem, er lang tid om at bestemme sig – og gerne kaster sig ud i noget nyt. Procedurer er ikke noget, de holder af; de ser dem som en begrænsning af deres muligheder.

Den anden profil er den ’familiære type’, der hader forandringer, og helst vil kende fremtiden.

De har let ved at overholde procedurer, og se dem som en hjælp til at træffe de rigtige beslutninger.

Her er det helt afgørende, at fremstillingen af jobbet eller faget for det første er virkelighed, og for det andet tiltrækker de profiler, som på langt sigt vil være egnede til at bestride jobbet.

Hvis et rederi fremstiller et job – eller faget – som et væld af muligheder; hvor man kan vælge mellem at arbejde på et skib, arbejde ude i verden, komme hjem på rederiet – eller måske rejse rundt hele tiden, tiltrækker man de profiler, der elsker forandringer, hader procedurer – og som gerne vil have en karriere med mange skift og udfordringer.

Hvis jobbet derimod bliver fremstillet som ansvarsfuldt, med mange procedurer – og med udsigt til en lang karriere på samme skib – er det de personer, der normalt ønsker at blive i det velkendte job og ser procedurer som en fordel, man tiltrækker.

Test din ’sunde fornuft’

Hvor mange mil er der til land, når du holder ’godt klar af kysten’?

Hvor mange minutter er ’i god tid’.

Er ’en god kop kaffe’ stærk – eller er der måske mælk i?

Hvor mange timer er ’en god nats søvn’.

Hvor mange meter er ’sikker afstand’.

Hvor mange dele består ’ordentligt sikkerhedsudstyr’ af?